Restaurant Ellegaarden
Selskaber
Restaurant Ellegaarden er med sine hyggelige og charmerende rammer det perfekte valg til både større og mindre selskaber. Vi skræddersyr gerne den perfekte dag eller aften sammen med jer, uanset arrangementets størrelse. Vi sætter en ære i, at finde løsning, der matcher lige netop jeres ønsker og behov.
Vores selskabslokaler
Ellegården er opdelt i tre stuer, én festsal, samt to udendørs terasser med grøntområde ved en lille sø. Når vejret tillader det, er udendørs terasserne velegnet til en velkomstdrink eller kaffen efter middagen.
Festsalen har plads til 100 couverter, heraf op til 82 couverter ved ét samlet bord.
De tre stuer har ialt plads til 95 couverter, heraf op til 30 couverter ved ét samlet bord.
Festselskaber
Livet består af mange mindeværdige øjeblikke, som er værd at fejre. Hos Restaurant Ellegaarden sørger vi for en gennemført fest, hvad end det drejer sig om konfirmation, jubilæum, bryllup, fødselsdag, firmafest eller andre særlige mærkedage.
Buffeter & Frokostborde
En buffet er et godt valg, hvis man vil sikre sig, at der er noget at spise for enhver smag. Hos Restaurant Ellegaarden har vi et stort udvalg af forskellige buffeter til enhver anledning, og vi hjælper gerne med at finde ud af, hvad der passer til lige netop jeres behov.
Kaffeselskaber
Restaurant Ellegaarden tilbyder et udvalg af kaffeselskabsmenuer til både større og mindre selskaber, så I kan nyde en dampende kop kaffe til et lunt, hjemmebagt stykke kage, i en af vores hyggelige stuer. Der kan både tilvælges lidt at spise, samt kaffe/te og hjemmebagt kage.
Pensionist- & Rejsegrupper
Vi serverer lækre anretninger til både frokost og aften for pensionist- og rejsegrupper. Nyd nogle skønne timer med mad af høj kvalitet og velsmag i indbydende smukke og hyggelige omgivelser på Restaurant Ellegaarden.